PRODUKTIONSTEKNISK LEDER TIL MAYEKAWA NORDIC A/S

Vær med til at bygge en  ny afdeling op fra bunden

   

 

Produktions Teknisk Leder med fokus på at modne udviklingsafdelingens arbejde og gøre det klar til produktion

Mayekawa Nordic A/S har igen bedt os om at finde den rette person til en central rolle i virksomheden. De søger en Produktions Teknisk Leder, der trives i krydsfeltet mellem udvikling, produktion og mennesker.

Mayekawa Nordic A/S har deres domicil i Middelfart og fungerer som nordisk udviklingscenter for den japanske koncern Mayekawa. Virksomheden udvikler industrielle køleanlæg og varmepumper og er særligt kendt for mCHILLER-serien, der bruger det naturlige kølemiddel ammoniak og på den måde opnår høj energieffektivitet og bæredygtighed.

Der skal bygges en helt ny Industrialization-afdeling op i Middelfart, og det er dig, der kommer til at gøre det. Du finder ud af, hvad afdelingen skal kunne, og du bygger systemerne til det. Du tager de lange møder og forhandlingerne med udvikling og produktion om, hvordan tingene kan gøres bedre, og du sætter retning for, hvordan udviklingens arbejde modnes og overleveres til produktionen. Det er en lederrolle, men du er selv med i det faglige.

Afdelingen kommer til at bygge bro mellem udvikling og produktion. Og med en produktionsenhed i Serbien, som du får en del at gøre med, skal du regne med op til 25 rejsedage om året.

I bliver to i afdelingen: dig som leder og en Produktions Teknisk Assistent, (som du selv er med til at finde?). Sammen udgør I fundamentet i Mayekawas Industrialization-afdeling.

Ansvarsområder
I samarbejde med Mayekawa Nordics ledelse, bygger du afdelingen op fra bunden og finder, udvikler og sætter rammerne for, hvordan den skal arbejde.

Ansvaret ligger hos dig fra dag ét:

  • Opbygning af afdelingens arbejdsgange og processer
  • Kontakten til de tre interessenter: udvikling i Danmark, moderfirma i Japan og produktion i Serbien
  • Sourcingaftaler i samarbejde med strategisk indkøb
  • Reference til den danske udviklingsdirektør
  • Medansvar for ansættelsen af afdelingens anden medarbejder, hvis vi finder lederen først

Arbejdsopgaver
Du er ikke kun leder. Du er selv med i det faglige arbejde, og meget af det ligger på det strategiske plan:

  • CAD-automatisering på tværs af produktfamilier og varianter
  • Produktvariant-ingeniørarbejde og vurdering af, hvad ændringer påvirker
  • Design-for-assembly forbedringer
  • Integration af kvalitetssikring i udviklingsprocesserne
  • Udvikling af systemer til generering af kundedokumentationspakker
  • Integration af nye produktfeatures i eksisterende produktlinjer

Faglige kompetencer
Du er maskiningeniør, produktionsingeniør, maskinmester eller noget, der ligner. Vigtigst er, at du har stået i krydsfeltet mellem udvikling og produktion før og ved, hvor det gnider i praksis. Har du ledelseserfaring, er det fint. Har du den ikke, men lyst til at træde ind i en lederrolle, er det lige så fint.

Afdelingen skal samlet mestre en række tekniske områder, og som den første på plads forventer vi, at du bringer en god del af det med dig. Det gælder Vault og Inventor, herunder automatisering og workflows, mekanisk design og montageprocesser, kendskab til produktionsteknologi og erfaring med ERP- og PDM-systemer. Viden om svejsning, pladebearbejdning, rør og fittings er en fordel.

Personlige kompetencer
Du er en ledertype, der tager ansvar. Opsøgende på både relationer og viden, og du venter ikke på, at nogen beder dig om noget. Du tager teten, når det kræves, og forstår at give plads til andre, når det er dem, der skal fylde.

Du har drive til at bygge systemer, forbedre dem og holde dem kørende. Du gør opgaver færdige frem for at kaste dig over de næste. Og du kan finde vej i en organisation, der endnu ikke er struktureret. For det er præcis det, du kommer til: at skabe strukturen, der ikke er der endnu.

Det vil være en fordel for dig, hvis du har interesse i eller erfaring med, at arbejde i et internationalt miljø, med relationer og kontakter uden for landets grænser. Derfor er det også væsentligt, at du taler engelsk på et højere niveau.

Mayekawa Nordic tilbyder

  • Et spændende og selvstændigt job med stor frihed i udførelsen af opgaverne og gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.
  • Du vil være en del af et dynamisk og engageret team, hvor der er en uformel tone og en god atmosfære.
  • En attraktiv lønpakke, inklusive pensionsordning og sundhedsforsikring.

Din primære arbejdsplads vil være på kontoret i Middelfart, men med fuldt fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

Er det dig, der skal bygge afdelingen op?
Kan du se dig selv stå i spidsen for noget, der ikke findes endnu, og selv have hænderne i det faglige undervejs? Så vil jeg gerne høre fra dig.

Praktiske forhold
Den optimale tiltrædelse er 1. oktober 2026, men den rigtige kandidat betyder mere end datoen, så vi venter gerne. Der er ingen fast ansøgningsfrist. Vi holder samtaler løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette. Så vil du med, er det med at sende ansøgningen af sted.

Outplacement forløb

Om virksomheden

Om Mayekawa
Mayekawa er en familieejet virksomhed, grundlagt af Kisaku Maekawa i 1924. Siden da er den vokset til at være en af verdens førende inden for industriel køling med mere end 4.500 medarbejdere fordelt over hele kloden.

Den første stempelkompressor kom i 1934. Siden har Mayekawa arbejdet videre med MYCOM kompressorteknologien, og i dag står MYCOM som det stærkeste navn i branchen.

Naturlige kølemidler har været omdrejningspunktet fra begyndelsen, fordi hensynet til miljøet vejer tungt hos Mayekawa. Industriel køling er stadig kerneforretningen, men virksomheden arbejder også med udstyr til kødforarbejdning og med robotteknologi.

Om Mayekawa Nordic A/S
Mayekawa Nordic A/S er udviklingscenter for standard chillers og varmepumper under Mayekawa Europe. Det er her mCHILLER Series bliver udviklet. I 2021 kom mCHILLER FUGU, en vandkølet ammoniak chiller, og i oktober 2022 fulgte mCHILLER TAKA, som er luftkølet.

Organisationen er flad. Man spørger, når man er i tvivl, og man hjælper både sit team og sin leder med at få tingene til at lykkes.

Som ny kollega kommer du ind i en virksomhed, der ligger helt fremme i branchen, og som ser på hele mennesket. Der er balance mellem arbejde og privatliv.

Mayekawa prioriterer arbejdsmiljøet og bakker det op med sociale aktiviteter og en fri og ærlig omgangstone, hvor der er plads til sjov og til at være den, man er, blandt kolleger der bliver hængende. De værdier skal gerne passe til dine egne.

Arbejdsadresse

Mayekawa Nordic A/S
Damgårdvej 6,
5500 Middelfart

www.mayekawa.dk 

Se på kort

Kontakt
Hvis du har spørgsmål, der vedrører stillingen, er du velkommen til at kontakte John Pagaard på
jpa@co-pagaard.dk eller
+45 2090 4970.

Ansøgning og CV sendes via Ansøgningslinket.

Mennesker, relationer og resultater – siden 2014

Bliv en del af et godt selskab

Vi har løst opgaver for virksomheder over hele Danmark, fra HR assistance og rekruttering til outplacement og lederudvikling.
Én af vores kunder har samarbejdet med os siden 2014. Det siger noget om vores måde at arbejde på.

Vi er ikke specialiseret i brancher. Vi er specialiseret i mennesker.
Derfor spænder vores erfaring bredt, lige fra industri og handel til organisationer og administration.

Vi har succes, fordi vi har fokus på mennesker og fordi vi forstår, at et succesfuldt samarbejde med vores kunder handler om kultur, kemi og langtidsholdbare løsninger. Målrettet, menneskelig og effektiv.

1 ok snacks-logo-BW
mayekawa nordic-logo-BW
mto-logo-BW
ullerup-logo-BW
1 ok snacks-logo-BW
1 ok snacks-logo-BW
mayekawa nordic-logo-BW
Skat Consult
Skat Consult
1 ok snacks-logo-BW